Den såkalte kanalen som forbandt den cirka 47 kvadratkilometer store Osensjøen med den mindre Vesle-Osen i sørenden. Dette fotografiet er tatt fra brustedet i Søre Osen med kameraet vendt sørøver. Fotografen sto altså med ryggen mot den store Osensjøen og med kameraet vendt mot Vesle-Osen da dette fotografiet ble tatt. Tre barn lekte ved den østre elvebredden. På den vestre elvebredden ser vi flere strøvelter, og på bakkekammen i bakgrunnen sto det to mobile brakker, som antakelig var tilholdssted for anleggsarbeidere som hadde oppdrag i området i 1964, da det blant annet ble bygd ny bru over kanalen.
Kanaldirektør Gunnar Sætren (1843-1928), som i 1904 gav ut boka «Beskrivelse af Glommen», skrev følgende om denne vannforbindelsen mellom Store- og Vesleosen, som det altså ble bygd ny bru over 60 år seinere:
«En merkelighed er den frem- og tilbagegaaende strøm mellem Osen og Lille Osen. Denne strøm gaar afvekslende fra Lille Osen til Osen og omvendt i løbet af omkring 20 minutter. Strømmen gaar regelmæssig og er temmelig sterk. Naar fløderne «tapper» tømmer igjennem det smale løb mellem Lille Osen og Osen, maa de, saasnart den sydgaaende strøm nærmer sig, passe paa at lægge en stok tversover løbet for at hindre tømmeret i at gaa tilbage, og kan da intet udrette, førend den nordgaaende strøm kommer tilbage. Strømmen gaar stadig, nat og dag, og viser sig bedst under høi vandstand. Siv og græss sees at bøie sig efter strømmens retning; sand, kviste og mindre gjenstande paa bunden føres frem og tilbage. Strømmen gaar sin samme regelmæssige gang enten dammen for Osen [elva Søndre Osas utløp i nordenden av sjøen] er aaben eller stængt, dog tror man at have iagttaget, at strømmen er stærkest i sidste tilfælde.
Tømmerfløderne merker strømmen langt nordover sjøen. Naar de med sine tømmerbomme møder strømmen – «Fløinga», som de kalder den – kommer de ofte ikke af flekken eller endog i aldeles stille veir, men driver heller tilbage, selv om de skruer vindespillene af al kraft.»