• Photo: Repro Romsdalsmuseet (Opphavsrett)
  • Photo: Romsdalsmuseet (Opphavsrett)
  • Photo: Birkeland (Opphavsrett)

Husmannsfolket på Hjertøya og Keiser Wilhelm II

Hjertøya

er en av Moldeholmene, flere langstrakte øyer og holmer i fjorden like sør for Molde. Fram til 1903 var det storgården Molde som var eier av ”Holman”, som vi sier her i byen. Det året ble øya solgt til Staten, som drev Moldeholmenes Statsskog fram til 1939, da kommunen kjøpte og gjorde Moldeholmene til et offentlig utfartssted.
Helt tilbake til 1700-tallet har det vært husmannsplass på Hjertøya. Ved siden av arbeidet med plassen, hadde husmannen en annen viktig oppgave. Han skulle være oppsynsmann og passe på at ingen uvedkommende tok seg til rette med ta egg, skyte fugl eller forsyne seg av de rike østersforekomstene som det den gang var rikelig av i de lune buktene og vikene rundt øya.

 

Husmannsfolket

Hvem var så denne gjestfrie husmannen Bastian Dahl forteller om? Her må tilføye at det var ikke bare husmannen, men i like stor grad husmannskona som sto for driften av plassen. At de i tillegg drev ”turisme” vitner både om et visst markedsbehov og egen kreativitet. Husmannsfolket i 1892 het Ane Knutsdatter og Kristian Knutsen. Ane kom opprinnelig fra Kjøpstad i Tresfjorden, mens Kristian hadde kommet flyttende fra Sunnylven til Tresfjorden i 1848, for å arbeide som postdreng. I 1863 fikk de bygsle husmannsplassen på Hjertøya. Den forrige husmannen het Ole Knutsen, og var onkel til Ane. Ane og Kristian ble på øya til Ane døde i 1905, 86 år gammel. Da flyttet Kristian tilbake til Sunnylven, der han bodde hos slektninger til han døde i 1909. Han ble 80 år.

Ane, Kristian og keiser Wilhelm II

Av ”notable reisende” som visiterte Hjertøya, er det uråd å overse Wilhelm II. Hans besøk på Hjertøya og hans vennskap med Ane og Kristian ble legendarisk i Molde. 10. august 1901 kunne man lese følgende i Romsdals Budstikke:

Bekjendtskabet kom saadan i stand. Keiser Wilhelm med Følge gikk for en del Aar siden iland paa den vakre flade skovkranste Hjertøy og kom ogsaa hen til Kristians Huse. Der har han en stue ledig til at modtage Gjæster fra Molde, da Hjertøe er et meget søgt Udfartssted især for Ungdommerne Lørdagskveldene. Foruden Stuen – og mange Penge – har Kristian et Positiv, som er hans Helligdom, og som ingen faar spille paa uden han selv, og aldrig spiller han for nogen uden Afgift. Kristian og hans Kone har en Helligdom til – et Bæger med Kong Oscars Navn paa som Tak for Redning af Mennesker i Moldefjorden en Vinterdag.
Keiseren med sine Generaler kom ind i Stuen, saa Bægeret, og fik dermed Interesse for Gammelkaren.
Keiseren gav ham et 5 Markstykke i Guld. Da rørtes Kristians Hjerte, og han sa ”Du er en real Kar, du skal faa dig en Dans”. Kristian gikk paa Loftet efter Positivet og til at spille.
Generalerne begyndte at danse, og Keiser Weilhelm blev i slikt Humør, at han dansed med, vildere end nogen anden. Da sa Kristian Hjertøe for første Gang de Ord henvendt til Keiseren: Du va jaggu Kar som kunde trø han; du skal faa dra sjøl, du!” Sligt var ikke hendt før på Hjertøya. Keiseren drog Positivet. Generalerne dansed, Kristian dansed, ja til og med Gamla paa over 80 Aar maatte ha sig en Slæng.
Vendskabet var knyttet. Mangen ”Medalje” har Kristian siden faat af Keiser Wilhelm, og aldrig glemmer Keiseren ved Ankomsten til Molde at aflægge første Visit hos sin trofaste Væn.
 

Slike storfine besøk er sjeldne i dag, men Hjertøya er fortsatt et yndet utfartssted i sommermånedene. Familier drar til Hjertøya for å nye sola og sjøen i idylliske omgivelser, eller for å besøke Fiskerimuseet, som ved siden av den gamle husmannsplassen/skogvokterboligen er den eneste bebyggelsen på øya. 

Kilde: Signy Haraldsen (Jakobsen): Bosettingen på Hjertøya og bruken av Moldeholmene fram til 1939. Romsdalsmuseets årbok 1998

Share to